|
|
| |
|
Mennesket skal elske sin næste som sig selv
Et af de budskaber som er mest centralt og grundlæggende i Bibelen er, at mennesket ved dets handlinger ikke bare bør tage udgangspunkt i, hvad der menes at gavne selvet mest, men derimod først og fremmest hvad der gavner næsten.
Bibelen lærer, at ethvert menneske har et ansvar overfor sine medmenneskers velbefindende. Bibelen lærer at ethvert menneske har en værdi - alle af lige høj grad - og at man derfor ikke kan tillade sig at behandle sine medmennesker på en hvilken som helst måde; og ikke dårligere end sig selv.
Bibelen repræsenterer modstand overfor den i vor tid ofte udbredte holdning, at man udelukkende bør bekymre sig om sig selv og sine nærmeste, og ikke bruge for meget tid og ressourcer på andre nødlidende mennesker. Bibelen lærer, at mennesket er ansvarlig overfor alle sine medmennesker, og derfor har pligt til at hjælpe andre og dele sit gods med den fattige og stille sine kræfter til rådighed for den som er svag.
Den som har læst om de i naturen herskende darwinistiske principper, vil vide at et sådant synspunkt ikke forekommer at være særlig logisk hvad angår det enkelte individs evne at videreføre sine gener, for nu at udtrykke det strengt darwinistisk. Men for en sand kristen er det vigtigste slet ikke hvorvidt ens egne gener nu også bliver videreført eller ej, men hvorvidt man kan være med til at gøre livet godt for mennesker generelt. Dette er normalt ikke et fænomen som motiveres af menneskets umiddelbare medfødte instinkter, da disse i sidste ende - selv ved barmhjertighedshandlinger - altid vil tage udgangspunkt i nogen form for egen vinding og et sådant adfærdsmønster må derfor tillæres.
At mennesket af naturens hånd ikke spontant er særlig tilbøjelig til at udvise sådan adfærd, skyldes at mennesket grundet det i Bibelen beskrevne syndefald er adskilt fra Gud, og derved har fået en syndig natur og mistet visse guddommelige egenskaber som f.eks. sand næstekærlighed.
Eftersom mennesket af naturens hånd er syndigt, forventes det udfra Bibelen ikke at et menneske i egen kraft magter at efterleve næstekærlighedsbudet fuldt ud. Dog sætter Bibelen dette som en standard, som ethvert menneske bør gøre sit bedste for at efterleve, og som kristen tror man på, at dersom man overgiver sig til Gud, og oprigtigt forsøger følge hans veje, vil Gud også bevirke at man opnår mere og mere af de personlige karakterer og egenskaber, som er nødvendige for efterlevelse af hans bud.
Nedenfor gennemgås en række Bibelske skriftsteder, som udtrykker Guds grav om næstekærlighed.
Matthæus-evangeliet kap. 22 v. 34-40:
,,Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.«”
Ordsprogenes Bog kap. 3 v. 37-38:
,,Hold ikke et gode tilbage fra den, som har brug for det, når det står i din magt at yde det. Sig ikke til din næste: »Gå, og kom igen i morgen, så vil jeg give dig det«”
Esajas Bog kap. 58 v. 4-7:
,,Når I faster, som I nu gør, bliver jeres bøn ikke hørt i himlen. Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det det, I kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne.”
Man bør her bemærke, at Gud slet ikke ville høre på menneskenes bønner, eftersom de ikke udviste barmhjertighed og hjalp den nødlidende. Dette er udtryk for en meget god og retfærdig Gud. For hvorfor skulle en god Gud kunne svare folks ,,kære Gud, giv mig ditten og datten…”, medens samme mennesker lader den sultende uhjulpet? Ikke desto mindre hører man af og til mennesker i vores rige del af verden klage ,,jeg har prøvet at bede til Gud, men jeg følte ikke det hjalp.” Mange mennesker burde nok være taknemmelig over Guds nåde, at han overhovedet lader sin sol stå op over os, sådan som vi ofte selv er eksperter i at ignorerer dem, der har brug for hjælp.
Jeremias´ Bog kap. 5 v. 27-29:
,,Som en kurv fyldt med fugle er deres huse fyldt med falskhed; derfor er de store og rige, tykke og fede. De tager let på onde handlinger: De fælder ikke retfærdig dom, retfærdig dom for faderløse, så det går dem godt, fattiges ret forsvarer de ikke. Skulle jeg ikke straffe dem for det, siger Herren, skulle jeg ikke tage hævn over sådan et folk?”
Zakarias´ bog kap. 7 v. 8-10:
,,Herrens ord kom til Zakarias: Dette siger Hærskarers Herre: Fæld redelige domme, vis godhed og barmhjertighed imod hinanden! I må ikke undertrykke enker og faderløse, fremmede og fattige, og I må ikke udtænke ondt mod hinanden!”
Markus-evangeliet kap. 10 v. 17-22:
,,Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Du kender budene: ›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!‹ « Han sagde: »Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.« Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: »Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!« Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.”
Lukas-evangeliet kap. 10 v. 30-37:
,,Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«”
Lukas-evangeliet kap. 14 v. 12-14:
,,Og til ham, der havde indbudt ham, sagde Jesus: »Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.«”
Jakobs brev kap. 1 v. 27:
,,En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.”
Paulus´ brev til Romerne kap. 13 v. 8-10:
,,Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Budene: »Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,« og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.« Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde.”
Går Jesus ikke over gevind?
Nu handler Jesu budskab jo ikke bare om at give den sultende brød og den nøgne klæder, men Jesus taler jo til og med om at elske sine fjender, velsigne den som forbander en osv.:
,,Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til.”[1]
Er dette ikke trods alt at gå lidt over gevind?
Nej, der er faktisk ganske logiske grunde for at handle som Jesus siger.
Ondskabens accelererende princip
De fleste mennesker kender nok følelsen af, at ville banke hovedet ned i maven på et medmenneske, som man føler har gjort en fortræd. Næsten ligeså mange mennesker kender nok endvidere følelsen af ,,hvor var det dog godt, at jeg alligevel ikke gjorde det”. Men hvorfor var det nu godt, at man ikke gjorde det? Jo, for i 9 ud af 10 tilfælde må man indrømme, at vedkommende trods alt ikke havde gjort sig fortjent til at få banket hovedet ned i maven. Men bemærk at vredesfølelsen i selve situationen af nogen årsag gerne ville overreagere.
Sagen er bare den, at det ligger ganske dybt i menneskets instinkt, at lige ville hævne sig en anelse - og måske meget - hårdere end hvad rimeligt er. Mennesket har en dyb tilbøjelighed til at overreagere. Dette er en af årsagerne til, at Bibelen ikke tillader mennesket at tage retten i egen hånd, dersom et medmenneske foruretter sig imod en. For hvad så når hævnen er udført? Ja hvis den var hårdere end hvad rimeligt var, hvad bliver så hævnens hævn fra modpartens side? Dette er et princip for ondskabs acceleration, som ofte ses i vores verden. Der er tale om onde cirkler, og der er kun en effektiv måde at bryde sådanne cirkler på, og det er ved selv at udgøre et ”svagt led” i kædereaktionen. Dersom der et sted i cirklen befinder sig et trodsigt menneske, som nægter at gøre andet end at vende den anden kind til, så kan den onde cirkel faktisk ikke fortsætte. Og man kan jo bare spørge sig selv, hvor mange krige der mon havde været på jorden i dag, hvis alle fulgte Jesu princip med at vende den anden kind til.
Eftersom mennesket er født fejlende, vil mennesker uundgåeligt komme til indbyrdes at genere hinanden af og til. Dette sætter den onde cirkel i gang, og her er det kun Jesu metode som kan hindre at det løber løbsk.
Det kan altså erkendes rent logisk, at Jesu principper er fornuftmæssige, dersom man ønsker fred i verden, men menneskets medfødte instinkter strider desværre imod sådant.
Kun Gud kan dømme retfærdigt
Bibelen taler ikke om, at ugerningsmænd ikke skal dømmes, men Bibelen siger, at det ikke er op til mennesker at dømme, men op til Gud.
Hvis en person skal gengældes en ond handling, er det nødvendigt, dersom dommen skal kunne fælles retfærdigt, at kende samtlige faktorer som har haft indvirkning på ugerningsmandens handling. Man må kende det enkelte individs forudsætninger i mindste detaljer. Måske er voldtægtsforbryderen blevet misbrugt som barn, og er ganske enkelt ikke i stand til at føre et ordentligt liv, eller helt andre forudsætninger kan have været gældende.
At gengælde en person retfærdigt er et yderst komplekst foretagende, som faktisk kræver uendelig meget viden, såfremt det skal gøres helt retfærdigt. Og dette er intet menneske i stand til. Derfor taler Bibelen om, at man som mennesker ganske enkelt IKKE skal dømme og gengælde sine medmennesker, for dette kan kun Gud gøre retfærdigt. (Se evt. Guds måde at dømme på på denne hjemmeside).
Ethvert menneske bør, så længe man ikke er alvidende, først og fremmest koncentrere sig om selv at udgøre et godt eksempel på hvad god opførsel er. Dommene er op til Gud.
Bemærk
Det kan bemærkes, at visse af de her fremførte synspunkter naturligvis kun giver mening, dersom man antager at Gud er til og har skabt mennesket. Når mange mennesker i dag er af andre opfattelser end de her fremførte, skyldes det ofte ganske enkelt, at folk slet ikke tror, at der findes nogen Gud, og at mennesket blot er et ”modificeret dyr” opstået gennem tid og tilfælde, og er derfor ikke i stand til at se nogen form for værdi i et hvilket som helst menneske.
[1] Det Danske Bibelselskab: ”Bibelen” - autoriseret af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved kongelig resolution af 19. februar 1992, ”Lukas-evangeliet” kap. 6 v. 27-29
-----------------------------------------------------------------------
Kilder:
Det Danske Bibelselskab: ”Bibelen” - autoriseret af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved kongelig resolution af 19. februar 1992
|
|
|
|
