|
|
| |
|
Gud dømmer mennesket efter dets forudsætninger
Studiet af hvorledes Bibelens Gud dømmer folk, viser at han ikke bare dømmer mennesker efter deres gerninger, men at der ved sådan dom desuden bliver taget hensyn til de forudsætninger, den enkelte person måtte have haft.
Eksempelvis vil en person, som har handlet ondt imod andre, velvidende hvilken ondskab vedkommende udøvede, få en strengere dom af Gud, end det vil være tilfældet med en person, der har udøvet de samme handlinger, men som grundet sin uvidenhed helt ærligt har troet, at handlingen var god, eller grundet andre omstændigheder ikke har haft samme mulighed, som den først nævnte person for at vælge handlingen fra - vedkommende kan f.eks. være blevet på nogen måde tvunget til at udføre handlingen.
Dette kommer til udtryk i en række skriftsteder i Bibelen, som er angivet nedenfor, hvor jeg endvidere kommenterer nogle af disse:
Lukas-evangeliet kap. 12 v. 47-48: - (v. 35-48 for sammenhæng)
,,Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl. Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.”
Matthæus-evangeliet kap. 11 v. 20-24:
,,Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«”
Her er tale om et antal byer, hvor menneskene levede i synd, og ikke omvendte sig. Men eftersom Jesus havde gjort mange undergerninger i nogle af disse byer, havde menneskene i netop disse byer særligt gode forudsætninger for at indse, at Jesus virkelig var sendt af Gud, at det han sagde var sandt, og at de derfor burde omvende sig fra deres synd. Men eftersom de stadig ikke omvendte sig, sagde Jesus, at det ville gå disse byer værre på dommen, end det ville gå de andre, der ikke havde haft de samme store forudsætninger for at komme til erkendelse af sandheden og omvende sig fra synden.
Lukas-evangeliet kap. 21 v. 1-4:
(Om Jesus): ,,Og han så op og fik øje på de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken. Han så også en fattig enke lægge to småmønter i den, og han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre. For de har alle lagt i af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt det, hun havde at leve af.«”
Johannes-evangeliet kap. 9 v. 41:
,,Jesus svarede dem: »Var I blinde, havde I ikke synd. Men nu siger I: Vi ser; i synd er og bliver I.”
Det skal her bemærkes, at ordet ”blind” i Bibelsk sammenhæng ofte anvendes, for at betegne tilstanden for en person, som er, hvad man kan kalde ”åndeligt blind” - en der ikke har opnået nogen dybere forståelse af - (og evt. kommet til tro på) - Guds veje, ord, love osv.
Johannes-evangeliet kap. 15 v. 22-24:
(Jesus sagde): ,,Var jeg ikke kommet og havde talt til dem, havde de ikke haft synd; men nu har de ingen undskyldning for deres synd. Den, der hader mig, hader også min fader. Havde jeg ikke gjort de gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke haft synd; men nu har de set, og dog hader de både mig og min fader.”
Romerbrevet kap. 2 v. 12-13:
,,De, som har syndet uden loven, vil også gå fortabt uden loven. Og de, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven.”
Ved ”loven” forstås de love, rettesnore mm., som Gud på gamle testamentes tid havde åbenbaret menneskene gennem sine profeter - herunder hører bl.a. de 10 bud.
En rimelig tolkning af udtrykket ”at synde uden loven” vil være ”at synde uden kendskab til, at det man gør er synd i Guds øjne”. Synder man med kendskab til Guds love, dømmes man efter disse love.
1.Timotæusbrev kap. 1 v. 13:
,,Jeg takker ham, der har givet mig kraft, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han har vist mig den tillid at tage mig i sin tjeneste, skønt jeg tidligere var en spotter og forfølger og fór frem med vold. Men jeg fandt barmhjertighed, for i min vantro vidste jeg ikke, hvad jeg gjorde,…”
Jakobs Brev kap. 4 v. 17:
,,Den, der altså ved, hvad der er det rette, men ikke gør det, er en synder.”
----------------------------------------------------
Kilder:
Det Danske Bibelselskab: ”Bibelen” - autoriseret af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved kongelig resolution af 19. februar 1992
|
|
|
|
