|
|
| |
|
Guds egne børn dømmes
Når en person er kommet til tro på, at Jesus Kristus døde som sonoffer for menneskets synd, tror på at dette har en betydning for mennesket i dag, og i tro har taget imod Jesus som Herre i sit liv og omvendt sig fra et liv i vantro og ulydighed imod Jesus, er personen hvad kristne kalder ”frelst”, ”omvendt”, ”et Guds barn” eller ”en personligt troende kristen”.
At en person er frelst, betyder at vedkommende er ”reddet” fra den evige fortabelse Bibelen siger, at alle mennesker grundet sin synd stævner imod, med mindre de tager imod Guds frelse. En sådan fortabelse indebærer en evig adskillelse fra Gud - (Helvede). Frelsen derimod indebærer, at personen efter livet her på jorden i al evighed vil være sammen med Gud i Hans herlighed.
Ovenforstående undervises der korrekt om i mange kristne trossamfund, men eftersom man ofte ikke går dybere ind i emnet, er det mit indtryk, at mange folk har et enten lidt diffust, eller i hvert fald et meget enkelt sort-hvidt billede af dette emne, og således ikke har fuld forståelse for flere vigtige sider af sagen.
Mange mennesker har en ide om, at når bare man i tro har taget imod Guds frelse, så er man fuldt fritaget fra enhver form for dom. Men dette er efter min overbevisning ikke helt Bibelsk korrekt. Ja, en frelst person er fritaget for Guds dom i form af en evig fortabelse i adskillelse fra Gud, (og dette må da også anses som det vigtigste for et menneske), men en sådan person er dog IKKE fritaget for ENHVER FORM for dom. For Bibelen taler faktisk om, at mennesker, der er frelste, og dermed kommer at tilbringe evigheden i fællesskab med Gud i Hans herlighed, dog skal dømmes/gengældes/lønnes, efter hvorledes de har handlet her i livet.
Frelsen indebærer altså fritagelse fra den evige fortabelse i adskillelse fra Gud, men fritager IKKE den kristne fra enhver form for dom. Den personligt troende kristne vil blive draget til ansvar for det liv, vedkommende har levet og dømt samt lønnet/gengældt herfor.
Nedenfor er anført citater fra Bibelen, der underbygger nævnte opfattelse, og kommentarer er tilføjet visse af disse skriftsteder.
Paulus 2.Korinterbrev kap. 5 v. 10:
,,For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt.”
Et studie af skriftstedet i dets sammenhæng viser klart, at der her er tale om personligt troende kristne mennesker.
Paulus 1.Korinterbrev kap. 3 v. 12-15:
,,Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts arbejde er. Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.”
Man bør her bemærke, at der er tale om folk der bliver frelst, men som dog enten får løn eller går glip af denne.
(Et studie af skriftstedet i dets sammenhæng bekræfter, at der her er tale om mennesker, der er personligt troende kristne).
Matthæus-evangeliet kap. 19 v. 28-29:
,,Da tog Peter ordet og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?« Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: … Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv. …”
Bemærk formuleringen ,,får det hundreddobbelt igen OG arver evigt liv”. Her er altså tale om en stor løn OG et evigt liv. To forskellige ting!
En rimelig tolkning af dette skriftsted ville således være, at der overfor alle frelste sjæle, udover et evigt liv efter livet på jorden også vil blive tildelt løn efter det arbejde, som den enkelte måtte have gjort for Gud.
En indvending der kunne rettes mod denne tolkning, kunne gå på, at der ikke direkte står specificeret, at den hundreddobbelte løn gives EFTER livet på jorden, og derfor kunne tænkes udelukkende at gælde jordelivet - jfr. evt. Markus 10: 28-30 hvilet ville kunne anvendes som støtte herfor.
Min (førstnævnte) tolkning bygger i dette tilfælde på en helhedsvurdering af relevante skriftsteder.
Matthæus-evangeliet kap. 6 v. 1:
,,Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene.”
Det lader ikke umiddelbart til, at der her tales om det evige liv, men snarere en løn ud over dette.
En rimelig tolkning vil være, at der her tales om mennesker, som kommer til himmelen en dag, og hvis løn da vil afhænge af, hvorledes de har handlet i deres liv på jorden.
Jakobs Brev kap. 3 v. 1:
,,Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom.”
Udtrykket ,,mine brødre” viser, at det er personligt troende kristne, Jakob her skriver til - (dette fremgår også ved studie af hele Jakobs brev). Og her påpeges overfor de kristne, at dem som underviser andre, selv vil få en særlig hård dom.
Man kan evt. jævnføre med formuleringen i den danske autoriserede oversættelse fra 1948, der lyder ,,Mine brødre! Ikke mange af jer må søge at blive lærere. I skal vide, at vi får en desto strengere dom.”
Jakobs Brev kap. 5 v. 9:
,,Vær ikke vrantne mod hinanden, brødre, for at I ikke skal blive dømt; dommeren står allerede ved døren.”
Atter viser Jakobs udtryk ,,mine brødre” at det er personligt troende kristne han taler om - (dette fremgår ligeledes af sammenhængen).
Her opfordres altså den troende kristne til ikke at udøve en hvilken som helst adfærd overfor sine medmennesker, for ikke at siden hen blive dømt for dette.
Matthæus-evangeliet kap. 6 v. 19-20:
,,Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.”
Udtryk som at ,,samle skatte i himlen” indikerer, at man, selv om man evt. måtte være sikret en plads i himlen, derudover gennem sine handlinger kan erhverve sig yderligere goder/løn i det hinsides.
Dette skriftsted er dog ikke mere klart formuleret, end at andre fortolkningsmuligheder meget vel kan være rimelige. Den tolkning jeg her har fremført, er bl.a. baseret på et helhedsindtryk af alle ovennævnte relevante skriftsteder.
For yderligere interesserede
For yderligt interesserede, kan et studie af emnet passende suppleres med skriftsteder i Bibelen, hvor Jesus anvender begreber som ”de største i himmeriget”, ”de mindste i himmeriget”, ”de første i himmeriget” samt ”de sidste i himmeriget”: Mat. 5: 19; Mat. 11: 11; Mat. 18: 1-4; Mat. 19: 27-30; Mat. 20: 1-16; Mark. 10: 28-31; Luk. 7: 28; Luk. 13: 29-30
(Se evt. Bibelen online på denne hjemmeside).
----------------------------------------------------
Kilder:
Det Danske Bibelselskab: ”Bibelen” - autoriseret af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved kongelig resolution af 19. februar 1992
|
|
|
|
