Forsiden

 

Bibelen er generelt meget videnskabsfjendtlig



I bogen ”Livssyn - mål og mening”, hvilken klart bærer præg af at være afset til folkeskolebrug med alle dertil hørende pædagogiske finurligheder, skriver forfatteren Øistein Hølleland følgende: ,,I 1600- og 1700-tallet vandt et nyt syn på verden frem. Mange forstod, at man ikke kunne tage alt, hvad der stod i Bibelen bogstaveligt. Kopernikus havde vist, at solen og ikke jorden var midtpunkt i solsystemet. Newton havde forklaret mange andre vigtige forhold i naturen, blandt andet tyngdekraften. Andre videnskabsfolk var begyndt at studere naturen. De sammenlignede forskellige planter og dyr og delte dem ind i grupper og familier.”[1]
     Heraf får skoleeleven altså utvivlsomt den opfattelse, at Bibelen ikke kan forenes med følgende:
- Noget som helst anden end det geocentriske[A] verdensbillede
- Tyngdekraften
- Mange vigtige forhold i naturen som Isaac Newton i øvrigt har forklaret
- Det at videnskabsfolk studerer naturen
- Inddeling af dyr og planter i grupper og familier

At de ovenfor opstillede ting på nogen måde skulle være i strid med en Bibelsk tro, er faktisk det rene nonsens. Det har ganske enkelt intet med sandhed at gøre. Hvis man er af en sådan opfattelse, kan man ganske roligt kræve samtlige sine skolepenge tilbage; hver eneste lille øre.
     Nok har kirken en gang repræsenteret det geocentriske verdensbillede, men dette havde sine rødder i den græske filosofi og ikke i klassisk Bibelsk lære. Bibelen har ikke nogen klar lære vedr. planeternes indretning i solsystemet. Her kunne Hølleland jo i stedet passende have gjort rede for, hvorledes græske filosofiske ideer har havareret imod observationer og empiri; men nej, i stedet skal det af nogen årsag ganske fejlagtigt fremstilles som om, at Bibelen har måttet opgives til fordel for bedre viden - (se evt. også Står der ikke i Bibelen, at jorden er i centrum af universet? på denne hjemmeside).
     Hvad angår inddelingen af dyr- og planter i grupper, så kunne Hølleland også passende have gjort opmærksom på, at det var den skabelsestroende videnskabsmand Carl von Linné, som var ophavsmand til dette system, i stedet for også at fremstille den biologiske gruppeklassificering som værende i strid med Bibelsk lære.
     I stedet for generelt at fremstille hele sagen, så læseren får det klare indtryk, at Bibelen er totalt uforenelig med enhver form for videnskabelige studier af verden og naturen, så havde Hølleland haft en oplagt mulighed for at fortælle skolebørnene, at flere af de største videnskabsmænd, som har levet op igennem historien, faktisk har været Bibeltroende; herunder selveste den klassiske mekaniks grundlægger Isaac Newton (fra 1642-1727 e.Kr.), som Hølleland jo selv omtaler i citatet ovenfor. Isaac Newton udtalte bl.a. følgende: ,,Jeg anser Bibelen som værende den mest ophøjede filosofi. Der findes flere sikre tegn på autoriteten i Bibelen end i nogen profan historie.”[2] Isaac Newton leverede i øvrigt mere teologisk end videnskabeligt materiale den tid han levede.
     Også den eksperimentelle fysiks fader Galileo Galilei (fra 1564-1642 e.Kr.) kan passende citeres - manden som gjorde oprør mod den fra græsk filosofi importerede fejlagtige opfattelse af, at alle himmellegemer roterer omkring jorden. Galileo udtalte følgende vedrørende Bibelen: ,,Jeg tror at hensigten med den hellige Skrift var at overbevise menneskene om de sandheder som er nødvendige til frelse og som hverken videnskaben eller andre midler kunne fremstille på en troværdig måde, men udelukkende den Hellige Ånds lys.”[3]
     Endvidere kan vi citere astronomen Johannes Kepler (fra 1571-1630 e.Kr.) - manden som opdagede lovene for planetsystemet: ,,Den dag er nær, hvor man skal erkende den rene sandhed i naturens bog såvel som i den hellige Skrift og fryde sig over harmonien mellem begge disse åbenbaringer.”[4]
     Endelig kan vi citere den kendte filosof, forsker og digter Johann Wolfgang Goethe (fra 1749-1832e.Kr.), som vedrørende sin kristne tro udtalte: ,,Må dannelse og viden gå fremad og menneskeånden gøre så store fremskridt som helst, de kommer dog aldrig at overgå kristendommens højhed og moralske kultur, sådan som den stråler og lyser i evangelierne[B]. - Jeg for min del elsker og værdsætter Bibelen, for den alene har jeg at takke for min moralske dannelse. - Jeg kan derfor ikke tåle disse uretfærdige, hånende og misvisende angreb, som gøres mod denne høje bog.”[10] (I øvrigt en mand, hvis IQ formodes at have ligget på omkring 210 til sammenligning med f.eks. Isaac Newtons på ca. 190).


Den naturlige selektion
Som om det før citerede af Hølleland ikke skulle være nok, så fortsætter Hølleland sågar med at sætte den kristne tro i total miskredit i sin bog. Efter en lille introduktion til Charles Darwin og hans teorier, skriver Hølleland følgende: ,,Især teorien om ”den naturlige udvælgelse” chokerede mange kristne. De var vant til at tænke, at det var Gud, som havde skabt orden i naturen.”[6]
     Nu skal jeg ikke benægte, at nogle kristne kan have blevet chokeret som her beskrevet, men fremstillingen af sagen giver da langt fra et rimeligt billede af situationen. F.eks. havde Hølleland jo her haft den perfekte lejlighed til at fortælle skolebørnene, at teorien om naturlig selektion første gang blev fremlagt i 1835 af videnskabsmanden Edward Blyth, der netop forbandt denne teori med skabelsesmodellen - 24 år før Darwin udgav sin bog ”Arternes oprindelse”. Edward Blyth så den naturlige selektion som en proces, der tilpassede variationer af de skabte typer til ændringer i omgivelser. (Se evt. artiklen Selektion på denne hjemmeside).
     Uden at sige det ligeud, giver teksten dog et utvetydigt indtryk af, at darwinister har måttet belære kristne om naturlig selektion, selv om det altså i realiteten har forholdt sig præcis omvendt. Kreationisten Edward Blyth har belært darwinisterne om naturlig selektion, og Darwin gik så videre med dette, og kom med den spekulative antagelse, at samtlige jordens levende organismer skulle være indbyrdes beslægtet og fremkommet udelukkende igennem naturalistiske principper, men det er en helt andet sag. (Se evt. Mikro- og makroevolution på denne hjemmeside).
     At forfatteren har valgt at fremstille sagen, så man får indtryk af, at der er en konflikt forbundet med troen på, at Gud har skabt orden i naturen og opfattelsen af, at en vis naturlig udvælgelse finder sted i denne, er ikke udtryk for andet end useriøsitet samt manglende faglig kompetence.


Den Bibelske tro var en forudsætning for, at den moderne videnskab opstod
Det, at Bibelen af nogle fremstilles som værende direkte videnskabsfjendtlig, er i det hele taget noget besynderligt, når man tager i betragtning, at visse forskere anser, at den Bibelske tro ligefrem har været en af forudsætningerne for, at den moderne videnskab overhovedet opstod. Dette er indgående behandlet i artiklen Den Bibelske tro var en forudsætning for, at den moderne videnskab opstod på denne hjemmeside, hvilket klart er anbefalelsesværdig læsning, som supplement til det i denne artikel gennemgåede.


Konklusion
Hvorledes en bog som Høllelands ”Livssyn - mål og mening”, der tilsyneladende er beregnet til undervisning af børn i folkeskolen, overhovedet kan slippe igennem nåleøjet til en offentlig markedsføring er mildest talt et mysterium. Det er åbenbart ikke vigtigt, om det som børn lærer i folkeskolen på nogen som helst måde har med virkeligheden at gøre - bare de lærer et eller andet!




[A] Dvs. med jorden i centrum
[B] Evangelierne = de fire første bøger i Bibelens nye Testamente som hver især beskriver Jesu liv herunder hans undergerninger, undervisning, død og opstandelse. De fire evangelier udgør næsten halvdelen af Bibelens nye Testamente.

[1] Øistein Hølleland: ”Livssyn - mål og mening” s. 108
[2] Internet: Atomfysikeren Krister Renards hjemmeside:
http://gluefox.com/
Menu: ”Livsåskådning och kristen tro”, ”Kända personer udtalar sig om Bibeln och kristen tro”
[3] Internet: Atomfysikeren Krister Renards hjemmeside:
http://gluefox.com/
Menu: ”Livsåskådning och kristen tro”, ”Kända personer udtalar sig om Bibeln och kristen tro”
[4] Internet: Atomfysikeren Krister Renards hjemmeside:
http://gluefox.com/
Menu: ”Livsåskådning och kristen tro”, ”Kända personer udtalar sig om Bibeln och kristen tro”
[5] Internet: Atomfysikeren Krister Renards hjemmeside:
http://gluefox.com/
Menu: ”Livsåskådning och kristen tro”, ”Kända personer udtalar sig om Bibeln och kristen tro”
[6] Øistein Hølleland: ”Livssyn - mål og mening” s. 108


---------------------------------------------------------------------------
Kilder:

Gary E. Parker: ”Skabelse og videnskab”

Øistein Hølleland: ”Livssyn - mål og mening”

Internet: Atomfysikeren Krister Renards hjemmeside:
http://gluefox.com/
Menu: ”Livsåskådning och kristen tro”, ”Kända personer udtalar sig om Bibeln och kristen tro”

Seminar ved atomfysiker Krister Renard i Borås 2-3/3 1996