Forsiden

 

Den Bibelske tro var en forudsætning for, at den moderne videnskab opstod



I almenhed opskattes de kristne rødder knap så meget i videnskabelige sammenhænge, men ikke desto mindre har den Bibelske tro ifølge flere forskere faktisk været en af forudsætningerne for, at den moderne videnskab overhovedet opstod.
     Den moderne videnskab opstod i den vestlige del af Europa i 1600-1700-tallet. R. Hooykaas, som er professor i videnskabshistorie, har i bogen ”Religion and the Rise of Modern Science” forsøgt at kaste lys over, hvorfor den moderne videnskab opstod på dette sted og på dette tidspunkt i historien, samt hvilken rolle den græske filosofi og den Bibelsk kristne tro har spillet i denne sammenhæng. Vedr. den moderne videnskabs opståen, skriver professor R. Hooykaas bl.a. følgende: ,,Konfrontationen mellem græsk-romerske kultur og Bibelsk religion affødte efter århundreders spændt forhold en ny videnskab. Denne videnskab bevarede de uundværlige elementer fra den gamle arv (matematik, logik, observationsmetoder og eksperimentmetoder), men det var dirigeret af forskellige sociale og metodologiske koncepter, i høj grad stammende fra en Bibelsk verdensopfattelse. Metaforisk kan man sige, at hvor videnskabens kropslige ingredienser må have været græske, så var dens vitaminer og hormoner Bibelske.”[1]
     Også den tidligere forsker i atomfysik Krister Renard kan med fordel citeres her: ,,Meget taler således for, at det jødisk-kristne verdensbillede har været en direkte forudsætning for den moderne naturvidenskabs fremvækst.”[2]      Nedenfor gennemgås mere specifikt, på hvilken måde den Bibelske tro anses at have bidraget til den moderne videnskabs opståen.


Den rationelle empirisme
I tiden før den moderne videnskabs opståen, havde man fra grækerne en stærkt rationalistisk præget tænkning, hvor man mente, at det først og fremmest var menneskets fornuft, som udgjorde vejen til erkendelse af virkeligheden. Observationer og erfaring tillagdes ikke nogen væsentlig betydning, når man forsøgte at opnå indsigt i, hvorledes ting og sager rent faktisk forholdt sig.
     Fra et stærkt rationalistisk syn, gik man dog siden hen over til den rationelle empirisme, hvor tanken er den, at erkendelse af sandhed primært sker igennem observationer og erfaring og ikke igennem fornuftens tænkning. Dette var et vigtigt skridt for udviklingen af den moderne videnskabelige metode, hvor observationer og erfaring netop tillægges stor betydning.
     For at kaste lidt lys over sagens natur, kan man med fordel fremføre et antal eksempler fra historien, som illustrerer forholdet mellem observationer og menneskets fornuft, og de konflikter som har været mellem disse.
     Et af de klassiske eksempler er den fejlagtige opfattelse af, at jorden er i centrum af universet, og at solen og planeterne bevæger sig i cirkulære baner omkring jorden - opfattelser der stammede fra græsk filosofi; dvs. menneskers såkaldte fornuft. Da Gelileo Gelilei kritiserede dette geocentriske verdensbillede, blev kritikken ikke uden videre godtaget. Gailei havde konstrueret en kikkert, hvori man kunne se Jupiters måner bevæge sig rundt om Jupiter - en observation som ikke passede ind i datidens opfattelse. Når Galilei lod andre personer kikke i kikkerten, konkluderede de, efter nogen tids undersøgelse af instrumentet, at det fungerede efter hensigten, såfremt det rettedes imod objekter på jorden, men at det til gengæld var bedragende, når det rettedes imod himmelen. Flere eksperter delte denne konklusion. For man havde jo allerede ad fornuftens vej erkendt, at det geocentriske verdensbillede var det rigtige; ergo kunne det nu ikke pludselig være forkert, om så observationer ikke stemte. (Der var i øvrigt flere astronomiske observationer, som ikke harmonerede med datidens verdensbillede). Der har altså klart hersket en træghed imod det at forkaste forudfattede meninger hidrørende fra filosoffers spekulationer til fordel for konkrete observationer.
     Et andet godt eksempel på den vægt menneskets fornuft har været tillagt, i spørgsmål om hvorledes ting virkelig forholder sig, kan hentes fra Isaac Newtons tid, hvor han i 1600-tallet fremførte sin gravitationsteori, hvilket udgjorde en præcis matematisk redegørelse for, hvilke forhold som gælder omkring massetiltrækning. I værket ”Vestens tænkere” fremgår det klart, hvorledes mange af datidens lærde modtog Isaac Newtons gravitationsteori, hvor Per Strømholm forklarer ,,Almindeligvis tolkes gravitationsprincippet som en tiltrækning mellem masser på afstand, dvs. igennem tomt rum. Mange af de mekaniske naturfilosoffer på Newtons tid fandt en sådan forestilling helt uacceptabel. Kun legemer i kontakt kunne virke på hinanden, mente de.”[3] Og endvidere skriver Per Strømholm ,,Men når det gjaldt troen på en universel tiltrækning mellem alle universets legemer, havde denne sine forløbere i både antikken og renæssancen. Modstandere af Newton var flittige til at påpege dette, og til at kritisere ham for at genopvække et forældet begreb.”[4] Man henviste altså til, at ideen om gravitation var en allerede forældet ide, og argumentet var, at legemer som ikke var i indbyrdes fysisk kontakt heller ikke burde kunne virke på hinanden med nogen kraft. Man ser altså atter, hvorledes prioriteringen af menneskets fornuft faktisk tjente som en hindring for erkendelse af faktiske forhold.
     Flere historiske eksempler kunne fremføres på, hvorledes observationer klart har bestridt filosoffers forudfattede meninger, men de to gennemgåede burde tjene pointen tilstrækkeligt.
     Overgangen til den rationelle empirisme, hvor tanken som sagt er den, at erkendelse af virkeligheden først og fremmest sker igennem observationer og erfaring, har altså selvsagt ikke været uvæsentlig, hvad angår den moderne videnskabs opståen.
     Opfattelsen af, at man for erkendelse af virkelighed bør prioritere erfaring og observationer frem for fornuft og forudfattede meninger, er en klar Bibelsk kristen tankegang. Læser man om de første kristne i Bibelen, så var argumentet for at tro ikke, at deres fornuft sagde, at det burde forholde sig så´n og så´n, men de forkyndte hvad de havde erfaret og været øjenvidner til. Argumentet for, at forkynde om Jesu genopstandelse var ikke, at det passede glimrende ind i folks forudfattede meninger, men argumentet var det enkle, at man først havde set ham blive brutalt henrettet og derefter atter havde mødt ham levende. Jesu discipel Thomas var så superskeptisk, da han hørte om den genopstande Jesus, at han måtte røre ved ham, før han selv troede det. Forkyndelsen om, at Jesus er Herre, havde ikke sin oprindelse i fornuft men i de observationer, at selv vind og vejr adlød ham. Derfor måtte han være Herre. Sagen var bare den enkle, at man ikke kunne fornægte, hvad man selv havde været øjenvidne til. Mange græske filosoffer, ville her uden tvivl have forsøgt at affærdige sådanne observationer, ligesom man gjorde det i tilfældet med Galileis kikkert.
     Professor R. Hooykaas skriver bl.a. følgende om det kristne syns forhold til den rationelle empirisme: ,,Bibelen hævder gang på gang, at Guds tanker ikke er som menneskers. Gud arbejder ikke i henhold til menneskers forventninger, og hans måde at åbenbare sig selv igennem Jesus fra Nazareth, er ’dårskab for hedningene’[A]. Apostlene bekendte ikke det, som virkede fornuftigt for dem, men de ting som de ’havde set med deres øjne og som deres hænder havde rørt’[B]. Dette, oversat til det videnskabelige felt, betyder at præcis som de kristnes tro ikke var funderet på klogt udtænkte systemer, men på hvad de havde erkendt som værende hårde facts, så er videnskab også nødt til at acceptere facts, selv når de synes at være imod fornuft og regler.”[5]
     Også den kristne opfattelse af, at universet er skabt af en Gud, som har været fri til at gøre det præcis som Han måtte finde det for godt, har været af betydning, hvad angår prioriteringen af observationer kontra fornuft, når erkendelse om virkeligheden søges, hvorom professor R. Hooykaas skriver ,,…det Bibelske koncept af en verden fabrikeret og kreeret ved en fri handling udfra Guds vilje medfører en videnskab underkastet data og fakta, hvor ting er som de er, uanset om det er rationelt eller ej.”[6] Og endvidere skriver professor R. Hooykaas ,,Kigger vi tilbage, ser vi at den metodologiske kontrovers indenfor videnskab ledte til en sejr for rationel empirisme over rationalisme, og at den førstnævnte fandt støtte i voluntaristisk[C] teologi. Rationel empirisme erkendte at mennesket, som Guds afbillede, kunne finde en bestemt orden i naturen, men også det at han var nødt til at acceptere virkeligheden, selv når det ikke forekom rationelt for ham.”[7] Dette skal ses i forhold til den græske filosofi, hvor virkeligheden mentes at stemme overens med menneskets fornuft. Den Bibelsk kristne indflydelse har således medført en mere fri og fordomsfri form for videnskab, hvor man har været åben for at lade observationer tale frem for forudfattede meninger. Den moderne embryologis[D] grundægger Thomas Henry Huxley, udtrykte det således: ,,For mig lader videnskaben til, med den højeste og stærkeste manér, at undervise om de store sandheder, hvilket er indeholdt i det kristne koncept om fuld overgivelse til Guds vilje: Sæt dig ned foran fakta som et lille barn, vær forberedt på at opgive enhver forudfattet mening, følg ydmygt med til hvilke afgrunde naturen end fører hen, ellers skal du ingenting lære.”[8]


Den eksperimentelle metode
Den eksperimentelle metode udgjorde et helt uundværlig element for udviklingen af den moderne videnskab, hvorom professor R. Hooykaas udtaler ,,En af de absolut nødvendige betingelser for den moderne videnskabs opståen, var den flittige anvendelse af den eksperimentelle metode.”[9]
     Brugen af eksperimenter havde man fra grækerne, men i lang tid blev eksperimentbrug ikke prioriteret højt, og dette havde flere årsager.

Synet på naturen og menneskets rolle i denne
En af de ting, som modvirkede prioriteringen af eksperimentbrug var det natursyn, som man havde. Fra den græske filosofi havde man det animistiske natursyn, hvilket indebar en opfattelse af, at naturen var at betragte som en levende organisme; den ansås for at være levende, besjælet og guddommelig. For eksempel argumenterede man for, at eftersom jorden frembringer liv, så måtte den også selv være levende.
     Denne opfattelse af naturen havde dog visse ulemper, hvad angik anvendelsen af eksperimenter, eftersom det ikke lagde op til, at mennesket havde magt og ret til at forsøge at manipulere med naturen. Udøvelsen af eksperimentel kunst - f.eks. alkymi[E] - ansås som et forsøg på at udøve vold imod naturens orden, og det var almindeligt at betragte den slags som magi og som noget forkert.
     I 1600-tallet blev det animistiske natursyn dog opgivet til fordel for den mekaniske naturopfattelse[F]. Den mekaniske naturopfattelse er ikke direkte indeholdt i Bibelen, men den deler det Bibelske syn, at naturen ikke er guddommelig. Som et resultat af kristendommens indflydelse, begyndte man således at betragte naturen som en slags maskine, hvor en transcendent[G] Gud var ”mekanikeren”.
     Der var dog en vigtig ting mere indeholdt i det nye syn på naturen, og det var den Bibelske opfattelse af, at mennesket er sat som hersker over naturen. Dette nye syn på naturen og menneskets rolle i denne, tjente som en legalisering af menneskets forsøg på at manipulere med naturen igennem eksperimentel kunst. Professor R. Hooykaas skriver vedr. dette: ,,Grækerne så ethvert forsøg på at konkurrere med naturen om at danne dennes produkter som ugudelighed (hubris) eller i det mindste som frækhed; efter det Bibelske syn, er det imidlertid givet mennesket at herske over sine medskabninger.”[10] Og endvidere skriver han ,,Den Bibelske opfattelse af naturen frigjorde mennesket fra de naturalistiske bånd af græsk religiøsitet og filosofi og gav en religiøs godkendelse for udviklingen af teknologi, dvs. at dominere over naturen ved menneskelig kunst. Endskønt det mekaniske natursyn ikke er indeholdt i Bibelen, så har det stadig det til fælles med det Bibelske koncept, at det indebærer en uguddommeliggørelse af naturen. Dette fjernede hindringen forårsaget af guddommeliggørelsen ved fortidens folk, og gjorde det muligt at acceptere ikke bare det, at mennesket KAN konkurrere med naturen eller til og med overgår denne, men at mennesket også BØR gøre dette.”[11]

Synet på fysisk arbejde
I tiden før den moderne videnskabs opståen, var det udbredt blandt græske filosoffer at have foragt for dem, som befattede sig med fysisk arbejde - (dog med medicinkunst som den eneste undtagelse). Dette udgjorde en hindring for, at de kunne tilegne sig flittigt brug af eksperimenter, eftersom mange eksperimenter ganske enkelt ikke kan gennemføres, uden at fysisk arbejde bliver udført - herunder forskellig slags håndværk. En videnskabsmand, som prioriterer brugen af eksperimenter, vil således i større eller mindre udstrækning være nødt til, at samarbejde med håndværkere og evt. at udføre fysisk arbejde selv.
     Dette attitude-problem ebbede dog ud med tiden, og efterhånden lærte de skolede folk at respektere håndværkere, kunstnere osv. De lærde begyndte at samarbejde med disse, og dette fremskyndte udviklingen af den eksperimentelle metode.
     Værdsættelsen af fysisk arbejde - f.eks. håndværk m.m. - var bl.a. motiveret af Bibelen, som generelt udtrykker værdsættelse af sådant. Professor R. Hooykaas skriver om denne sag, at ,,Når vi betragter den bibelske attitude, møder vi en positiv værdsættelse af den fysiske beskæftigelse.”[12] Og videre skriver Hooykaas om Bibelens syn på fysisk arbejde, at ,,Håndværkerne blev konsekvent æret som indsatte af Gud, der gav mændene talenterne for at udøve håndværket; … jødiske rabbiner var nødt til at lære et håndværk. Jesus var en tømrer, (tekton), og søn af en tømrer, og Paulus bad Thessalonikerne om at arbejde med deres hænder, således som han selv havde tjent som et eksempel på; efter ´hans egen opfattelse var han en teltmager’ (skenopoios).”[13] ,,I Bibelen bliver alt arbejde anset som helligt for Gud…”[14] Endelig hævder Hooykaas at ,,…de faktorer i græsk filosofi, som hindrede udviklingen af eksperimentel videnskab, er ikke til stede i Bibelen; håndværkeren æres og derfor æres fysisk arbejde også; …”[15] Hvad angår det nye syn på det fysiske arbejde, skriver Hooykas at ,,Det generelle kendskab til Bibelen under reformationen stimulerede uden tvivl denne opfattelse.”[16]

Rationalismen
Også den græske filosofis rationalisme anses at have tenderet en nedprioritering af eksperimentbrug, eftersom man ganske enkelt mente, at den ypperligste vej til erkendelse af sandhed om virkeligheden udgjordes af fornuftens tænkning og ikke erfaring og observationer. Professor R. Hooykaas udtrykker sig ganske fint, hvad denne sag angår: ,,I middelalderen blev erfaringen, ligesom i antikkens tid, ledt i fangenskab af fornuften…”[17]
     Skiftet fra rationalismen til den rationelle empirisme, som tidligere gennemgået, har således bidraget konstruktivt hvad angår prioriteringen af eksperimentbrug.

Opsummering
For en opsummering vedr. eksperimentbrug kan vi citere professor R. Hooykaas: ,,Vi har allerede påpeget, at rationalisme, guddommeliggørelsen af naturen samt undervurderingen af kunst såvel som manglende respekt for fysisk arbejde, alt sammen var faktorer, som modvirkede brugen af eksperimenter.”[18]
     Alle disse faktorer, som hindrede eksperimentbrug har den kristne indflydelse dog, som her gennemgået, været med til at eliminere.
     Man kan sige, at hvor den eksperimentelle metode som metode havde sit ophav hos grækerne, så blev prioriteringen af den motiveret af den Bibelsk kristne indflydelse.


Videnskabens anvendelighed
Der kan skrives meget og er blevet skrevet meget om, hvad videnskab er. Hvis man skal komme med en helt kort beskrivelse, så vil det lyde noget i retning af følgende: Studiet og beskrivelsen af regelmæssigheder i naturen. Man forsøger at finde sammenhænge i måden, hvorpå tingene i vores verden normalt opfører sig, om man så må sige.
     For at få en lidt dybere forståelse for, hvilken betydning videnskaben har for os, bør vi kigge lidt nærmere på videnskabens sandhedsbegreb. Sandhedsbegrebet indenfor videnskaben kan bedst beskrives med synonymet ”anvendelighed”. Det, at en teori i videnskabelig forstand er ”sand” betyder, at den er anvendelig, og dette skal uddybes lidt.
     I gymnasie- og universitetslærebogen i fysik ”Den moderna fysikens grunder” forklarer atomfysikeren Krister Renard, hvorledes man i nogle tilfælde har to forskellige gangbare teorier, til at forklare det samme fænomen. I sådanne tilfælde kan begge teorier regnes for at være sande i videnskabelig forstand, selvom de ikke giver den samme forklaring på fænomenet. F.eks. kan fænomenet gravitation beskrives med to forskellige modeller, hvor man i det ene tilfælde betragter gravitationen som en af de fire naturkræfter, men hvor fænomenet i det andet tilfælde tilskrives materielle objekters krumning af rum-tiden. Forklaringen er ganske enkelt den, at videnskaben ikke nødvendigvis giver svar som er absolut sande, men videnskaben giver svar som er anvendelige, og begge teorier kan således være anvendelige, og dermed begge regnes for værende sande i videnskabelig forstand.
     Hvad angår de to teorier for gravitation, skriver Krister Renard bl.a. følgende: ,,Hvilken af de to modeller er så sand?! Svaret er, at begge er videnskabeligt sande, eftersom begge to giver en konsistent[H] og med virkeligheden overensstemmende beskrivelse af fænomenet gravitation. Spørgsmålet om hvilken af modellerne som er absolut sand, ligger udenfor videnskabens kompetenceområde.”[19] Og efter at have gennemgået et eksempel på, hvorledes et og samme fænomen ofte vil kunne beskrives med flere forskellige anvendelige teorier, der således alle regnes som videnskabeligt sande, skriver Krister Renard følgende: ,,På grund af dette mener mange videnskabsteoretikere, at risikoen for misforståelser ville være betydelig mindre, hvis man i stedet for at sige at en teori er sand eller falsk, sagde at den er anvendelig eller uanvendelig.”[20]
     Eftersom videnskabens sandhedsbegreb egentlig bedst kan udtrykkes ved det, som vi i daglig tale kalder ”anvendelighed”, forstås, at det som videnskaben egentlig gør er, at beskrive materien på en anvendelig måde - på en måde som fungerer. Dette er væsentligt at vide, når man ønsker at forstå betydningen af den moderne videnskabs opståen.


Konklusion
Det, at den kristne tro tilsyneladende har været medvirkende til, at den moderne videnskab opstod, er af betydning, hvad angår Bibelens påståede guddommelige ophav. For såfremt nogen af de mange religioner som i dag findes, repræsenterer den sande Gud, som er designeren og ingeniøren bag universet, så vil det være nærliggende at formode, at Han står bag netop den religion, som har præget menneskets tænkning på en måde, så det har lært sig at beskrive universet og materien på en anvendelig måde. For Gud, som er ophav til alt må jo, såfremt Han findes, vide bedst hvorledes mennesket anvender og udnytter alle de ressourcer, som er nedlagt i skaberværket; og dette er netop hvad man har lært, i og med at den moderne videnskab opstod.




[A] Det markerede udtryk er hentet fra Bibelens Nye testamente, Paulus første brev til korinterne kap. 1 vers 23
[B] Det markerede udtryk er hentet fra Bibelens Nye testamente, Johannes første brev kap. 1 vers 1. Følgende bibelskriftsteder har også relevans: Lukas-evangeliet kap. 24 vers 39 samt Johannes-evangeliet kap. 20 vers 25-31
[C] I voluntarismen betones viljens afgørende rolle; begrebet kommer fra det latinske ”voluntas”, som betyder vilje.
[D] Embryologi = læren om fosterudviklingen
[E] Alkymi = den kunst i oldtiden og middelalderen, som var forløberen til den moderne kemi. Alkymikerne beskæftigede sig bl.a. med at omdanne uædle metaller og andre stoffer til guld. Endvidere eksperimenterede alkymisterne med gærings- og destillationsprocesser. Arbejdet med alkymi gav anledning til mange opdagelser, som senere kom den egentlige kemi til gode. Udover beskæftigelsen med tekniske eksperimenter, udviklede de Europæiske alkymister i øvrigt en åndelig overbygning med hemmelige symboler og ritualer.
[F] Den opfattelse, at naturen kan beskrives som en stor maskine, og at alle naturfænomener, f.eks. også biologiske fænomener, kan reduceres til mekaniske processer.
[G] Dvs. hinsides
[H] Med begrebet ”konsistens” menes her, at teorien ikke modsiger sig selv.

[1] R. Hooykaas: ”Religion and the Rise og Modern Science” s. 161-162
[2] Internet: Atomfysikeren Krister Renards hjemmeside:
http://gluefox.com/
Menu: ”Livsåskådning och kristen tro”, ”Liberalteologin, ett misslyckat försök att bortförklara Bibelns Gud”
[3] Trond Berg Eriksen med flere forfattere: ”Vestens tenkere” bind 2 s. 89
[4] Trond Berg Eriksen med flere forfattere: ”Vestens tenkere” bind 2 s. 88
[5] R. Hooykaas: ”Religion and the Rise of Modern Science” s. 30
[6] R. Hooykaas: ”Religion and the Rise of Modern Science” s. 29
[7] R. Hooykaas: ”Religion and the Rise of Modern Science” s. 51
[8] R. Hooykaas: ”Religion and the Rise of Modern Science” s. 51-52
[9] R. Hooykaas: ”Religion and the Rise of Modern Science” s. 75
[10] R. Hooykaas: ”Religion and the Rise of Modern Science” s. 63
[11] R. Hooykaas: ”Religion and the Rise of Modern Science” s. 67
[12] R. Hooykaas: ”Religion and the Rise of Modern Science” s. 83
[13] R. Hooykaas: ”Religion and the Rise of Modern Science” s. 84
[14] R. Hooykaas: ”Religion and the Rise of Modern Science” s. 84
[15] R. Hooykaas: ”Religion and the Rise of Modern Science” s. 84
[16] R. Hooykaas: ”Religion and the Rise of Modern Science” s. 92
[17] R. Hooykaas: ”Religion and the Rise of Modern Science” s. 88
[18] R. Hooykaas: ”Religion and the Rise of Modern Science” s. 82
[19] Krister Renard: ”Den moderna fysikens grunder” s. 23
[20] Krister Renard: ”Den moderna fysikens grunder” s. 24


---------------------------------------------------------------------------
Kilder:

Krister Renard: ”Den moderna fysikens grunder”

R. Hooykaas: ”Religion and the Rise of Modern Science”

Trond Berg Eriksen med flere forfattere: ”Vestens tenkere”

”Den Store Danske Encyklopædi”

”Gads Lille leksikon”

Internet: Atomfysikeren Krister Renards hjemmeside:
http://gluefox.com/