|
|
| |
|
Bøger om emnet
Lee Strobel: ”The Case for Christ”

Denne bog er på 297 sider og er skrevet på engelsk af juristen Lee Strobel i 1998.
Lee Strobel var til at begynde med ateist, men et temmelig indgående studie af Bibelens sandfærdighed ændrede hans synspunkter. Efter at hans kone i 1979 blev en troende kristen, valgte Lee Strobel grundigt at undersøge den kristne tro over en toårig periode, og resultatet af denne efterforskning redegør han indgående for i denne bog. Med alle tænkelige metoder og principper, som en jurist vil anvende ved afgørelsen af en sag, har Strobel gået samtlige relevante fakta efter i sømmene, som man kan forestille sig har relevans ved afgørelsen af, hvorvidt den kristne tro bygger på sandhed eller bluf.
Lee Strobel har bl.a. ladet bogen basere på en lang række interviews med flere fremstående eksperter indenfor teologi, historie, arkæologi og psykologi, hvorved læseren bliver grundigt introduceret for en lang række historiske og videnskabelige fakta.
I introduktionen af bogen skriver Lee Strobel bl.a. følgende: ,,Jeg lagde min egeninteresse og mine fordomme til side så godt som jeg kunne, jeg læste bøger, interviewede eksperter, stillede spørgsmål, analyserede historien, udforskede arkæologien, studerede antikkens litteratur og dissekerede for første gang i mit liv bibelteksten vers for vers. …Jeg anvendte både den uddannelse jeg havde fået ved Yale Law School og min erfaring som kriminalrapportør ved Chicago Tribune. Og med tiden begyndte bevismaterialet fra historien, videnskaben, filosofien og psykologien at pege imod det utænkelige”.
Såfremt du måtte være interesseret i denne bog, så har du mulighed for at få et eksemplar tilsendt gratis - se Bogen til dig på denne hjemmeside.
|
|
|
|