|
|
| |
|
Forskere udtaler sig om Bibelen og arkæologien
Professor A. H. Sayce
Den berømte assyriolog Professor A. H. Sayce fra Oxfords universitet var i mange år overbevist bibelkritiker. Men et tilstrækkeligt tidsforløb med Bibelen i den ene hånd og skovlen i den anden, viste sig dog at ændre på denne mands fordomme. Efterhånden som skovlen åbenbarede det ene fund efter det andet, som talte for Bibelens troværdighed, endte Sayce faktisk med at erkende, at hans bibelkritiske holdninger videnskabeligt set var uholdbare og udtalte således følgende: ,,Jeg tøver ikke et øjeblik med at forsikre, at undersøgelserne i Assyrien og Ægypten fuldstændig bekræfter Det gamle Testamentes angivelser.”[1]
Professor Nelson Glueck
Den kendte arkæolog Professor Nelson Glueck blev engang spurgt, om nogen opdagelse er blevet gjort, som modsiger Bibelen. Til dette spørgsmål svarede Glueck følgende: ,,Nej, ikke en! Det må kunne fastslås kategorisk, at ingen arkæologisk opdagelse nogensinde har bestridt en Bibelsk reference. Mængder af arkæologiske fund er blevet gjort, som i klare grundtræk eller i præcis detalje bekræfter historiske udsagn i Bibelen… . … Dagens arkæolog retter meget af hvad historikeren sagde - men arkæologen har aldrig måttet rette noget som helst som Bibelen sagde om disse gamle byer.”[2]
Professor W. F. Albright
Den berømte arkæolog Professor W. F. Albright skrev i 1958 følgende: ,,Igennem disse 15 år, er min tidligere snarere skeptiske attitude overfor korrektheden af israelsk historisk tradition blevet rystet gentagne gange, efterhånden som opdagelse efter opdagelse bekræftede den historiske korrekthed af detaljerne, som ellers rimeligvis måtte anses som legendariske… Takket være moderne forskning anerkender vi nu dets[A] betydelige historiske korrekthed. Beretningerne om patriarkerne[B], om Moses og udvandringen af Ægypten, erobringen af Kana´an …er alle blevet bekræftet og belyst i en grad, som jeg for 40 år siden ville have troet var umuligt.”[3]
Professor John McRay
En af de personer som man passende kan omtale, når man taler om, hvorvidt arkæologiske opdagelser bekræfter eller bestrider de oplysninger, som findes i Bibelen, er John McRay. John McRay er professor i Det nye Testamentes arkæologi. Han har bidraget med artikler til 17 opslagsværker og han har præsenteret 29 forskningsartikler i professionelle selskaber. I et interview af juristen Lee Strobel får han stillet følgende spørgsmål: ,,Bekræftes eller undermineres Det nye Testamente af arkæologien når detaljerne i dets beretninger kontrolleres?”[4] Til dette svarer Professor John McRay følgende: ,,Åh, der hersker ingen tvivl om, at Det nye Testamentes troværdighed øges, præcis som troværdigheden af et hvilket som helst gammelt dokument øges, når man laver udgravninger og opdager, at forfatteren havde ret når han talte om et vist sted eller en vis hændelse.”[5]
Hvad angår lægen og forfatteren Lukas, som forfattede Lukas-evangeliet og Apostlenes gerninger - dvs. en fjerdedel af hele Det nye Testamente - udtaler Professor McRay endvidere at ,,Den generelle opfattelse blandt både liberale og konservative forskere er, at Lukas er meget korrekt som historieskriver. Han er belært, han er veltalende, hans græsk har en nærmest klassisk kvalitet, han skriver som en skolet mand og arkæologiske fund viser gang på gang at Lukas har ret i det han har at sige.”[6]
Professor Craig L. Blomberg
En af de forskere som vi endvidere kan citere hvad angår Bibelens harmoni med arkæologiske opdagelser er Craig L. Blomberg, som er professor i Det nye Testamente ved det meget anerkendte Denver Seminary. I et interview med Blomberg af juristen Lee Strobel får han stillet følgende spørgsmål: ,,Når evangelierne[C] nævner mennesker, steder og hændelser, viser de sig så at være korrekte i sådanne tilfælde, hvor det lader sig gøre at få uafhængige bekræftelser?”[7] Til dette svarer Professor Blomberg følgende: ,,Ja, det gør de, og jo længere man undersøger dette, desto mere bliver detaljerne bekræftet. Indenfor de sidste hundrede år har arkæologien gang på gang bragt opdagelser for dagen, som har bekræftet konkrete henvisninger i evangelierne[C], især Johannes-evangeliet - ironisk nok det som formodes at være så suspekt!”[8] Og videre forklarer Blomberg ,,Godt nok findes der stadigvæk nogle uløste problemer, og af og til har arkæologien skabt nye problemer, men disse udgør en lillebitte minoritet sammenlignet med antallet af eksempler på bekræftelser.”[9]
Professor Walter Veith
Også Walter J. Veith kan med fordel citeres her. Walter J. Veith er professor i zoologi og er en forhenværende ateist, men er dog siden hen blevet en troende kristen og er i dag af følgende opfattelse: ,,De historiske vidnesbyrd i Bibelen som tidligere blev spottet, blev fundet indgraveret i stentavler og blev bevist at være historiske fremstillinger. Selv de mest usandsynlige begivenheder beskrevet i Skriften[D] finder støtte i de talrige opdagelser, som er udførte på gamle arkæologiske pladser.”[10] Endvidere skriver Professor Veith at ,,…Skriften[D] indeholder væsentlige historiske redegørelser, hvoraf der af kritikerne blev stillet spørgsmålstegn ved mange, men disse har fundet bekræftelse i tidens sand, efterhånden som det er blevet afdækket af arkæologer af det sidste halvandet århundrede.”[11]
Juristen Lee Strobel
Endelig kan vi nævnte juristen Lee Strobel. Lee Strobel lagde ud som ateist, men et ca. 2-årigt grundigt studie af Bibelens troværdighed - herunder hvorvidt Bibelens sandfærdighed bekræftes eller undermineres af arkæologiske fund - vendte bogstavelig talt op og ned på hans opfattelser. Efter hans efterforskning af sagen med alle en jurists tænkelige metoder kom han mod sin egen forventning selv til tro på Bibelen. Hvad angår Bibelen og arkæologien er han endt op med følgende opfattelse: ,,Arkæologiens gentagne stadfæstelse af Det nye Testamentes korrekthed udgør en vigtig bekræftelse af dets pålidelighed.”[12]
[A] Dvs. Bibelens
[B] Israels stamfædre Abraham, Isak og Jacob; de bliver nævnt rimelig tidligt i Bibelen. Der står generelt meget om dem der, og man kan vel kalde dem ”nogle af Bibelens hovedpersoner” om man så må sige.
[C] De fire første bøger i Bibelens nye Testamente som hver især beskriver Jesu liv herunder hans undergerninger, undervisning, død og opstandelse. De fire evangelier udgør næsten halvdelen af Bibelens nye Testamente.
[D] Dvs. Bibelen
[1] Folke Thorell: ”Kan man tro på BIBELN?” s. 38
[2] Walter J. Veith: ”The Genesis Conflict” s. 317
[3] W. F. Albright: ”History, Archaeology and Christian Humanism” s. 29, som citeret i Walter J. Veith: ”The Genesis Conflict” s. 317
[4] Lee Strobel: ”The Case for Christ”, kap. 5, afsnittet ”Digging for The Truth”
[5] Lee Strobel: ”The Case for Christ”, kap. 5, afsnittet ”Digging for The Truth”
[6] Lee Strobel: ”The Case for Christ”, kap. 5, afsnittet ”Luke´s Accuracy as a Historian”
[7] Lee Strobel: ”The Case for Christ”, kap. 2, afsnittet ”The Corroboration Test”
[8] Lee Strobel: ”The Case for Christ”, kap. 2, afsnittet ”The Corroboration Test”
[9] Lee Strobel: ”The Case for Christ”, kap. 2, afsnittet ”The Corroboration Test”
[10] Walter J. Veith: ”The Genesis Conflict” s. 315
[11] Walter J. Veith: ”The Genesis Conflict” s. 316
[12] Lee Strobel: ”The Case for Christ”, kap. 5, afsnittet ”A Remarkably Accurate Source Book”
---------------------------------------------------------------------------
Kilder:
Det Danske Bibelselskab: ”Bibelen” - autoriseret af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved kongelig resolution af 19. februar 1992
Folke Thorell: ”Kan man tro på BIBELN?”
Lee Strobel: ”The Case for Christ”
Walter J. Veith: ”The Genesis Conflict”
”Gad Lille leksikon”
|
|
|
|
