Forsiden

 

Står der ikke i Bibelen, at jorden er i centrum af universet?



Bibelen har ikke nogen klar lære vedr. planeternes indretning i solsystemet.
     Den katolske kirke mente dog før i tiden, at jorden var i centrum af universet, og at alt der eksisterede kredsede omkring jorden. Men denne lære havde de dog ikke hentet fra Bibelen, men opfattelsen stammede derimod fra Aristoteles - græsk filosofi, som den katolske kirke ”importerede” i middelalderen, som en del af deres lære.
     Den troende kristne videnskabsmand Galileo fremlagde i 1600-tallet en teori om, at solen var centrum i universet, og at alle planeter kredsede omkring solen.
     Galileo havde bygget en stjernekikkert, hvori man kunne se, at 4 af Jupiters måner kredsede omkring Jupiter. Galileo lod andre astronomer prøve kikkerten. Først kiggede de med den på jorden, og så at alt man kiggede på blev forstørret i den. Da de så prøvede den mod himlen, så de ting de ”vidste” ikke kunne passe. De konkluderede så, at instrumentet var ”bedrageligt” - det virkede ikke, når man kiggede op mod himlen. Man besluttede altså, at det var kikkerten der var noget galt med, og ikke de forudfattede meninger.
     Galileo måtte efter en retssag afsværge alt det han havde sagt, eftersom det ikke passede med datidens opfattelse.
     Den katolske kirke erkendte officielt først i 1986 at Galileo havde ret.




-----------------------------------------------------------------------
Kilder:

Seminar ved atomfysiker Krister Renard i Borås 2-3/3 1996