Forsiden

 

Bibelens ældste håndskrifter



Skrift1   Skrift2

En masse tekstvarianter?
Alle Bibelens originale tekster er blevet skrevet af mere end 30 forskellige skribenter over en periode på ca. 1500 år fra omkring år 1400 f.Kr. til år 100 e.Kr., og ingen af disse tekster haves som originaler i dag.
     Af alle de manuskripter af Det nye Testamente, som man besidder i dag, findes der i alt 150.000 tekstvarianter. Dette lyder umiddelbart voldsomt, og nogen måtte deraf naturligvis stille spørgsmålstegn ved, hvorledes man nu kan vide, hvad der rent faktisk stod i de originale skrifter. For et så stort antal forekomne tekstvarianter burde da netop være udtryk for, at Bibelens tekster er blevet ændret kolossalt gennem tiderne - eller?
     Se hvad der umiddelbart lyder ganske voldsomt, skal dog vise sig ikke at være så voldsomt endda. For det første, så må man jo lige have med, hvad der forstås ved begrebet ”tekstvariant”. Staves eksempelvis et eneste ord forskelligt i 3000 forskellige håndskrifter, regnes disse da som 3000 tekstvarianter. Heraf erkendes at tallet 150.000 ikke siger det store om den indholdsmæssige variation af alle disse håndskrifter.
     Men hvad så med indholdet da? Finder man ingen indholdsmæssige forskelle? Jo, nogen grad af indholdsmæssig variation forekommer. Men der er da langt fra tale om 150.000 forskellige indholdsvariationer. Blot 400 af de 150.000 nævnte variationer kaster nogen tvivl over tekstens mening, og kun 50 af disse er af større betydning. Ikke et eneste af disse ændrer nogle leveregler eller fundamentale doktriner. Bruce M. Metzger, som er professor i teologi, har været æresdoktor ved 5 colleges og universiteter og har været forfatter eller redaktør af 50 bøger hvoraf flere er obligatorisk litteratur ved seminarer og universiteter verden over. Bruce M. Metzger hævder at ,,De mere betydelige variationer vælter ikke nogen af kirkens læresætninger.”[1] Den særdeles dygtige F. F. Bruce, der er professor i Bibelkritik og Bibeleksegese[A], skriver følgende: ,,De læsevarianter, omkring hvilke der stadig hersker tvivl blandt nytestamentlige tekstkritikere, berører ingen væsentlige spørgsmål vedr. historiske forhold eller kristen tro og praksis.”[2]
     Desuden må man jo huske på, at man naturligvis ikke er på fuldstændig bar bund, når man skal afgøre hvilke tekster der nu bør anses at være mest rigtige. For at illustrere princippet kan man f.eks. forestille sig, at man sidder med 5 af hinanden uafhængige tekster fra 400-tallet, som alle skriver ”A” et givet sted i skriften, og 1 tilsvarende tekst fra 800-tallet som derimod skriver ”B”. I så fald skal der ikke meget forstand til at indse, at ”A” med meget stor sandsynlighed kan anses for at stemme bedst med det oprindelige. Så man er naturligvis ikke på fuldstændig bar bund ved forskning i alle Bibelens håndskrifter, selvom nogle mennesker tilsyneladende ser et formål i at give folk et sådant indtryk.
     Hvad angår forskningen i Det nye Testamentes oprindelige indhold, beskriver Professor Bruce M. Metzger forholdene omkring de mange tekstvarianter som et slags ”stamtræ”, hvor en stor mængde tekstvarianter snarere er en fordel end en ulempe, når ”træets rod” skal identificeres, hvor han bl.a. udtaler ,,…det som Det nye Testamente har til sin fordel, især ved sammenligning med andre antikke skrifter, er den mageløse mængde håndskrifter som findes bevaret. …jo oftere man har håndskrifter som stemmer indbyrdes overens, især hvis de kommer fra forskellige geografiske områder, desto mere kan man sammenligne dem med hinanden for at regne ud hvorledes originaldokumentet så ud. Det eneste tilfælde, hvor der vil være overensstemmelse vil være, når de går tilbage genealogisk[B] i et stamtræ, som repræsenterer manuskriptets herkomst.”[3] Dette er skitseret på figuren nedenfor, hvor ”A” angiver et originalskrift, og de øvrige led angiver afskrifter, afskrifter af afskrifter osv.
Træ
I visse danske udgaver af Bibelen, er der desuden udmærkede fodnoter til enkelte ord, vers eller længere passager, indeholdende kommentarer vedrørende eventuelle variationer i de ældste håndskrifter eller flere oversættelsesmuligheder af disse. Sådanne kommentarer kan f.eks. lyde: ,,De indklamrede ord mangler i de ældste håndskrifter” eller ,,En anden velbevaret læsemåde har tilføjelsen…” eller ,,Kan også oversættes…”. Bibellæseren holdes således ikke uvidende, om den tekstmæssige usikkerhed som forekommer.


Afskrivning af afskrivning af afskr…
Selvom teksterne ikke udviser nogen indbyrdes variation af større indholdsmæssig betydning, kunne man jo stadig stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt disse mon måtte afvige fra originalerne som resultat af ikke korrekt udførte afskrivninger.

Bibelen

I denne sag er det vigtigt at få med, over hvor stort et tidsrum der er tale om, at disse afskrivninger har fundet sted.
     De ældste håndskrifter man har af Det nye Testamente er fra 300-tallet; (nogle af Nye Testamentes tekster haves dog som er af endnu ældre udgaver). De to mest kendte af disse - og som af forskere anses at være de mest pålidelige - er ”Codex Vaticanus” og ”Codex Sinaiticus”. Codex Vaticanus er fra kort efter år 300[C] og indeholder Det nye Testamente til og med Hebræerbrevet kap. 9 v. 14 - (dvs. ca. de første 6/7-dele af Det nye Testamente). Codex Sinaiticus er fra ca. år 300[D] og indeholder hele Det nye Testamente samt dele af det gamle. På billedet nedenfor ses et uddrag af ”Codex Vaticanus” fra 300-tallet.
Vaticanus
Da alle Det nye Testamentes tekster menes at være skrevet i perioden fra ca. år 50 til år 100 e.Kr., spænder ”det store tomrum” om jeg så må sige over en periode på ca. 200-300 år (og dog kortere for visse teksters vedkommende, der som sagt haves i endnu ældre eksemplarer).
     Så spørgsmålet går altså på, hvorvidt teksterne evt. måtte være blevet ændret på i løbet af disse ca. 200-300 år, og her må man vel sige at begrebet ”vurdering” - eller ”tro” om man vil - kommer ind i billedet. Men helt blindt behøver man jo ikke basere sin tro som et tilfældigt skud i tågen, men visse fornuftmæssige overvejelser kan da stadigvæk foretages. Og her kan man jo atter betragte de tidligere omtale 150.000 tekstvarianter. For når man, dersom man sammenligner de ca. 150.000 tekstvarianter, som repræsenterer tekster lige fra 300-tallet til moderne tid, finder at disse trods alt ikke afviger markant indbyrdes rent indholdsmæssigt, så er det for mange mennesker at se heller ikke rimeligt at tro, at nogen voldsomme forandringer skulle være sket i de ca. 200-300 års ”tomrum”, hvorfra vi ikke har meget dokumentmateriale bevaret. Men som sagt er dette naturligvis en vurderingssag - en trossag.
     Og som tidligere nævnt skal det naturligvis påpeges, at dele af Det nye Testamente haves i endnu ældre udgaver end fra 300-tallet. F.eks. haves en håndskrift rummende det meste af Johannes-evangeliet, som er dateret til slutningen af 100-tallet dog senest år 200 - (originalskriften menes at være skrevet i ca. år 95). Enkelte papyrusfragmenter haves fra 200-tallet og nogle rester af gamle oversættelser til syrisk og latin er fra ca. år 200. På billedet nedenfor ses det ældste fragment som findes i dag af Det nye Testamente. Det er et stykke af Johannes-evangeliet skrevet på græsk og dateret til ca. år 130.
Fragment
For at sætte den tid i perspektiv, som er gået, fra når originalteksterne blev skrevet og indtil de ældste afskrifter som vi besidder i dag blev skrevet, kan man passende foretage sammenligner med andre skrifter af kendte historikere fra den samme tid. Historikeren Josefus, som levede fra år 37 til ca. år 100, har bl.a. skrevet værket ”Om den jødiske krig”. Af dette værk besidder man i dag 9 græske afskrifter, som er skrevet mellem år 900 og år 1200. Derudover findes der en latinsk oversættelse fra 300-tallet samt russisk materiale som er fra 1000- eller 1100-tallet. Vedr. Josefus´ værk ”Om den jødiske krig” skriver ”Gads Lille Leksikon” bl.a. at ,,…især ”Om den jødiske krig”, er vigtige kilder til jødernes historie på Jesus´ tid.”[4] Endvidere den romerske historiker Publius Cornelius Tacitus kan passende nævnes, som skrev sit 16-binds værk ”Annales” omkring år 116. De første 6 bind findes der i dag en eneste afskrift af, og denne er fra omkring år 850. Bind 11-16 besidder vi også kun en enkelt afskrift af i dag, og den er fra 1000-tallet. Af bind 7-10 er der ikke længere en eneste afskrift i behold. Så sammenlignet med andre samtidige historiske kilder holder Det nye Testamente sig temmelig godt dokumentmæssigt. Faktisk bedst. I denne sammenhæng kan vi passende citere professor Bruce M. Metzger: ,,Og der er noget andet, som taler til Det nye Testamentes fordel. Vi har afskrifter begyndende indenfor et par generationer efter at originalerne blev skrevet, medens der, når det gælder andre antikke tekster, kan have gået 500, 800 eller 1000 år imellem originalen og den ældste nu eksisterende afskrift.”[5] Den tidligere nævnte professor F. F. Bruce underbygger dette udsagn, hvor han udtaler at ,,Der findes ingen samling antik litteratur i hele verden som har et sådant væld af godt håndskriftsbelæg som Det nye Testamente.”[6] I bogen ”Handbook to the Textual Criticism of the New Testament” skriver forfatteren Frederic G. Kenyon at ,,Ikke i noget andet tilfælde er tidsintervallet mellem det at bogen blev sammensat og tiden for det tidligst bevarede manuskript så kort som i Det nye Testamentes tilfælde.”[7]
     Man kan uden overdrivelse hævde, at den der vil påstå, at Det nye Testamentes ældste håndskrifter afviger markant fra dets originalskrifter, også blankt kan forkaste hele antikkens historie, såfremt nogen grad af konsekvens skal opretholdes.
     Hvad angår diskussionen om, hvorvidt de Bibeltekster folk benytter i dag kan anses at svare til det, som oprindelig blev skrevet i originalteksterne, kan vi citere den forhenværende ateist og forsker i atomfysik Krister Renard: ,,Der findes efter min mening meget stærke belæg for at tro at det budskab som fremføres i Bibelens bøger som de ser ud i dag, ubetydeligt eller slet ikke afviger fra det oprindelige budskab. Dette bekræftes også mere og mere for hvert fund som gøres af gamle håndskrifter. Jeg anser derfor at man må tage Bibelens indhold alvorligt uanset om man er kristen eller ej.”[8]




[A] Eksegese = fortolkning af en tekst; Bibeleksegese = Bibelfortolkning
[B] Genealogi = slægtsforskning
[C] Fra kort efter år 300 ifølge Lademanns Multimedialeksikon 2001; fra ca. år 350 ifølge Den Store Danske Encyklopædi
[D] Fra ca. år 300 ifølge Lademanns Multimedialeksikon 2001; fra første del af 300-tallet ifølge Den Store Danske Encyklopædi

[1] Lee Strobel: ”The Case for Christ”, kap. 3, afsnittet ”Examining the Errors”
[2] F. F. Bruce: ”The New Testament Documents” s. 14-15
[3] Lee Strobel: ”The Case for Christ”, kap. 3, afsnittet ”Copies of Copies of Copies”
[4] ”Gads Lille Leksikon” s. 539
[5] Lee Strobel: ”The Case for Christ”, kap. 3, afsnittet ”Copies of Copies of Copies”
[6] F. F. Bruce: ”The books and the Parchments” s. 178, citeret i Lee Strobel: ”The Case for Christ”, The Documentary Evidence, afsnittet ”A Wealth of Evidence”
[7] Frederic G. Kenyon: ”Handbook to the Textual Criticism of the New Testament” s. 5
[8] Internet: Atomfysikeren Krister Renards hjemmeside:
http://gluefox.com/
Menu: ”Livsåskådning och kristen tro&”, ”Finns det något som talar för att Bibeln verkligen är sann?”


---------------------------------------------------------------------------
Kilder:

F. F. Bruce: ”The New Testament Documents”

Frederic G. Kenyon: ”Handbook to the Textual Criticism of the New Testament”

Lee Strobel: ”The Case for Christ”

Walter A. Elwell med flere forfattere: ”Lohses Bibelhåndbog”

”Den Store Danske Encyklopædi”

”Gads Lille Leksikon”

Lademanns Multimedia Leksikon 2001

Internet: Atomfysikeren Krister Renards hjemmeside:
http://gluefox.com/