Forsiden

 

Gudstroen er blot et dybdepsykologisk fænomen



I artiklen ”Teologi og psykologi” forsøger Cand. mag. Jørgen Gry, at gøre rede for, hvorledes menneskets gudstro skal forklares som et dybdepsykologisk[A] fænomen - hverken mere eller mindre.
     Gry forsøger først at gøre rede for, hvorledes teologer forgæves har søgt efter Gud i mange år, hvor han bl.a. skriver følgende: ,,Men teologien har mig bekendt aldrig forsket med held i gudsbegrebets oprindelse, i hvorfra menneskets forestillinger om Guds eksistens, væsen og egenskaber stammer, eller i hvorfor mennesket overhovedet tror på en gud og altid har gjort det.”[1]
     Herefter mener Gry, at grunden til at ingen teolog endnu har fundet et spor af Gud ganske enkelt skyldes, at de har ledt efter ham de helt forkerte steder - for han må jo naturligvis findes der, hvor han en gang er placeret, nemlig inde i vores egen hjerne og ikke udenfor denne. Gry forklarer: ,,Vi skal søge Gud i vores egen psyke, og Han er vores far, (som vi oplevede Ham som små)”[2] ,,Vi ved faktisk en hel del med sikkerhed om Gud. ”Vi” refererer til dybdepsykologerne. Det er et paradoks, at det er dem og ikke teologerne, der har denne viden.”[3] ,,Fra dybdepsykologien ved vi, at det ganske lille barn opfatter sin far på en helt unuanceret måde og fejlopfatter ham, som om han har gigantformat med dertil svarende egenskaber. F.eks. at han er almægtig, algod, alkærlig osv. men også streng, dømmende, straffende, troskabs- og lydighedskrævende osv. Ja, at han kan udføre mirakler dvs. handlinger der blot er uforståelige for barnet.”[4] ,,Den måde, gudstroen og gudsforestillingerne bliver til på hos det lille barn, nemlig med udgangspunkt i dets far, fortrænger børn tidligt fra bevidstheden, så det glemmes. Men selve troen på eksistensen af en gud med hans egenskaber bevares fuldt bevidst og tages med ind i voksenalderen.”[5]
     Gry forklarer endvidere at ,,På tankens plan alene, uden de empiriske videnskabers virkelighedsfundering, har der til enhver tid været frit slag for fantasien, f.eks. indenfor megen teologisk tænkning.”[6] Her skal læseren altså få indtrykket af, at der ingen rationel grund findes for at tro på Gud - gudstroen er KUN et dybdepsykologisk fænomen og er dybest set udtryk for den rene fantasi.
     Udover en opfattelse af, at Gudstroen udelukkende skal spores til menneskets psyke, så kan man i artiklen fornemme en direkte arrogance overfor teister, hvor Gry nærmest antyder, at én som tror på Gud, blot er en person, som aldrig er blevet rigtig voksen. Hvad skal man da ellers sige om følgende udtalelse af Gry vedr. kristendommen: ,,Dens måde at tackle menneskets rodløse, uforståelige gudstro og gudsforestillinger på, var lige fra den første menighed at påstå, at Jesus var søn af Gud, som man overførte de barnlige faderforestillinger på.”[7] Og følgende udtalelse vedr. gudstroen: ,,Gudstro og forestillingerne om Gud er med andre ord barnlige. De er alle børns vuggegave, for alle har som babyer haft forældre eller andre, de har fejlopfattet som Gud.”[8] Kristendom og gudstro er altså intet andet end et udtryk for nogle barnlige fantasiforestillinger.


Psykologens uvidenhed om design i naturen
Gry udtalte bl.a. at ,,Vi ved faktisk en hel del med sikkerhed om Gud. …” Det eneste som man med absolut sikkerhed kan sige her er, at Gry absolut ingenting ved om hvilke argumenter en seriøs teist baserer sine synspunkter på. At blot henvise til dybdepsykologien, er udtryk for en meget primitiv og letsindig måde at omgås teismen og dens fortaleres argumenter på.
     I modsætning til, hvad Gry vil gøre gældende, så er det faktisk lige netop udenfor menneskets hjerne, at man har fundet særdeles stærke indicier for Guds eksistens, og her er der først og fremmest tale om klokkeklare tegn på hvad man kalder intelligent design i naturen - (dette emne er grundigt behandlet under Intelligent design i naturen på denne hjemmeside). Her skal naturkonstanternes kritiske værdier først og fremmest nævnes, hvilket læseren på det kraftigste må anbefales at studere nøje - (se Finjusteringen indenfor fysik og kosmologi på denne hjemmeside). Det korte af det lange er, at ingen bør udtale sig om Guds eksistens, uden først at have stiftet bekendtskab med disse grundlæggende argumenter i emnet teisme kontra ateisme.
     Også sådant som Bibelens evner at forudsige begivenheder samt forskning i effekten af bøn, kan det anbefales at man indsætter sig i, før man blankt afviser Guds eksistens og reducerer Ham til værende blot et primitivt psykologisk fænomen - se Bibelens profetier samt Bøn og videnskab på denne hjemmeside.
     Udover argumenter for Gudstroen generelt, så findes der desuden mange solide argumenter for Bibeltroen. Her må læseren henvises til Indicier der taler for Bibelens troværdighed på denne hjemmeside, hvor rimelig omfattende materialer er at finde.


Objektivitet og indoktrinering
Gry skriver at ,,Vender man imidlertid blikket indad, som psykologien gør på objektiv måde, viser der sig rige muligheder for - på et realistisk grundlag - at forstå gudsbegrebet med, hvad man tillægger det af egenskaber.”[9] Nu fremgår det ikke klart af artiklen, på hvilket fagområde Gry har sin uddannelse, men en hvilken som helst lærd mand burde vide, at hvis der er noget man kan gøre, for at forlade enhver form for objektivitet, så er det da at vende blikket indad! Det korte af det lange er, at psykologien jo nok er den mest subjektive disciplin som findes indenfor ”videnskaben” - (ja man kan jo kun skrive videnskab i gåseøjne her). Generelt er psykologien absolut ikke præget af objektivitet. Psykologi er IKKE en eksakt videnskab - tværtimod. F.eks. er det vel værd at bemærke, at bl.a. psykoanalysen blev anvendt som det foretrukne eksempel på hvad pseudovidenskab og metafysiske teorier er, af den særdeles berømte og indflydelsesrige filosof Karl Popper[B], der var professor i logik og videnskabelig metodelære, og som var manden, der indførte falsifikationskriteriet[C].
     Til gengæld er argumenterne for Guds eksistens igennem design i naturen - f.eks. naturkonstanternes utrolig kritiske værdier - baseret på noget som i den grad er objektivt. Men disse klassiske guds-argumenter må man jo nærmest udgå fra, at Gry aldrig i livet har hørt om.
     I øvrigt falder Grys påstande til jorden, set i lyset af, at visse kristne netop er blevet kristne efter kritisk og grundigt at have gennemgået hvilket objektivt grundlag, den kristne tro faktisk er funderet på. Her kan man f.eks. passende nævne juristen Lee Strobel, som på dette vis endte med at konvertere fra ateisme til kristen tro. Efter et næsten 2 års intenst studie af den kristne tros sandfærdighed, kom Strobel til følgende konklusion: ,,Den 8. november 1981 var legendetesen, som jeg stædigt havde klamret mig fast til i så mange år, blevet grundigt raseret. Desuden havde min journalistiske skepsis imod det overnaturlige smeltet væk i lyset af det åndeløst spændende historiske materiale, som taler for at Jesu opstandelse var et virkeligt historik faktum. Ja, mit hoved kunne ikke fremmane en eneste forklaring, som passer tilnærmelsesvis så godt ind i historiens vidnesbyrd, som den konklusion at Jesus var den han påstod sig være: Guds eneste Søn.”[10] Strobels bog ”The Case for Christ” er særdeles anbefalelsesværdig - ja man må næsten sige et ”must read”; se en anmeldelse af bogen i Bøger om emnet på denne hjemmeside.
     Gry skriver bl.a. at ,,Det ganske lille barn tager sin gudsforestilling og dermed sin gudstro med under opvæksten og får den i barneårene udbygget med tænkning, historier, myter osv., der ligger i traditionen, som i høj grad er præget af den kristne tro, lære og tankegang. Det meste foregår ved indoktrinering.”[11] Eftersom Gry ikke udviser nogen som helst viden om de allermest grundæggende forhold, som man normalt tager i betragtning i en seriøs diskussion om Guds eksistens, må man sådan set konkludere, at hvis der er nogen, der bærer præg af at være indoktrineret, så er det givetvis Gry selv.


Psykologi i det rette perspektiv
Hvis endelig man vil tale om hvilken rolle psyken spiller for folks valg af tro, så vil det faktisk være meget mere nærliggende at forklare ateismen udfra psykologiske mekanismer.
     For de fleste folk indser, at dersom der virkelig måtte findes en Gud, som har sat os her, ja så er vi vel også ansvarlige overfor Ham, for hvorledes vi lever vores liv, hvorledes vi behandler medmennesker samt medskabninger i det hele taget; hvorvidt vi deler vores brød med den sultende, eller blot samler rigdomme til os selv - dvs. hvorvidt vi tilgodeser vores eget ego eller giver afkald på det til andre skabningers bedste. Endvidere indeholder mange religioner diverse moralske påbud - bl.a. på det seksuelle plan, hvilket bestemt ikke er populært set udfra menneskets indre følelsesliv, hvilket Gry jo så gerne vil ind på, for ikke at tale om visse religioners påstand om et ventende helvede for dem, som ikke lader sig omvende, og her har et normalt udviklet menneske da i allerhøjeste grad motiver for, at gøre hvad der står i dets magt, for at undgå at komme til at tro på nogen sådan form for Gud - såvel på et bevidst som på et ubevidst plan.
     Her kunne Gry jo derfor passende have skrevet lidt om fortrængning[D], selektiv tænkning[E], ønsketænkning[F], selvsuggestion[G] og meget mere godt fra psykologien, hvilket klart er faktorer der spiller ind, når ateister af nogen årsag blankt overser selv de vigtigste argumenter som findes for Guds eksistens, og omvendt finder den ene bekræftelse på universets og livets spontane selvtilblivelse efter den anden, uden at nogen anden finder det særlig overbevisende, som ikke tilfældigvis deler ateistens forudfattede meninger - (se evt. Evolutionsteori på denne hjemmeside).
     Nævner man udtryk som ”naturkonstanternes finjustering”, ”universets kritiske ekspansionshastighed”, ”biokemiske systemer med irreducerbar kompleksitet” osv. overfor en gennemsnitsateist, hvilket man bør kunne forvente at en person, som et minimum har sat sig ind i, inden vedkommende begynder at føre sig frem i en diskussion om Guds eksistens, så ligner vedkommende som oftest et gabende spørgsmålstegn, og kommer med svar der oftest må kategoriseres som ”goddag mand-økseskaft”. Ateisten begynder i stedet straks at famle sig til udtryk så som ”dybdepsykologi”, ”de troendes hjernespind” og hvad de nu ellers har samlet på sig af irrelevante mærkværdigheder fra diverse psykologihåndbøger, for ikke at tale om de mere spydige begreber som ”naivitet”, ”infantilitet”, ”indoktrinering”, ”hjernevask”, ”uvidenhed”, ”manglende intelligens”, ”manglende skoling” og hvad man nu ellers kan komme ud for, at måtte lægge øre til, hvis man vover at bekende sig som teist. Det, at det skal være nødvendigt at henvise til så mange abstrakte og nedladende begreber, i stedet for at diskutere hard facts - naturkonstanter, tegn på design osv. - tyder på, at det snarere er ateisten, som i virkeligheden er indoktrineret og har behov for at skubbe virkeligheden godt ned i fortrængningens forplumrede undergrund vha. diverse psykologiske mekanismer.


Psykologiens anvendelighed og begrænsning
Nu skal det naturligvis ikke forstås sådan, at der ikke kan være faktorer der spiller ind på menneskers gudstro, hvilke er at finde i dybdepsykologien, men hvis man blankt udelader at omtale alle de klare objektive tegn der findes, som - jeg vil sige utvetydigt - peger på at verden og mennesket har et guddommeligt ophav, ja så er det mildest talt misvisende, at blot forsøge at reducere Gud til intet mere end et dybdepsykologisk fænomen. Om så gudstroen for mange menneskers vedkommende måtte have et vist fundament i dybdepsykologien, så fortæller dette intet om, hvorvidt Gud i øvrigt eksisterer eller ej. Om så Grys fine teorier psykologisk set måtte være rigtige, så kan man ikke tage dette til indtægt for, at Gud slet ikke eksisterer. Ikke desto mindre er dette netop, hvad Gry fejlagtigt gør: ,,Mennesket har skabt Gud i det lille barns vrængbillede af den voksne. ”Gud” har altså ikke ”skabt” noget som helst (som det rent mentale produkt ”han” er) hverken himlen, jorden eller det levende.”[12]

Må fred være med dybdepsykologen!




[A] Dybdepsykologi = den del af psykologien, som angår det ubevidste sjæleliv og dets indvirkning på det bevidste.
[B] Karl Popper, som levede fra 1902 til 1994, var professor i logik og videnskabelig metodelære, og er en meget kendt videnskabsfilosof. Karl Popper indførte falsifikationskriteriet, som går ud på, at en teori, dersom den skal kunne kaldes videnskabelig, i princippet skal kunne modbevises.
[C] Se [B]
[D] Psykisk mekanisme hvor forestillinger gøres ubevidste eller ubevidste forestillinger ikke får adgang til bevidstheden.
[E] Processen hvorved man udvælger gunstige beviser for erindring og fokus medens ugunstige beviser ignoreres som værende blot hypotetiske.
[F] At fortolke fakta, rapporter, resultater, begivenheder m.m. i overensstemmelse med hvad man ønsker er tilfældet, snarere end i overensstemmelse med virkelige beviser.
[G] Usædvanlig eller ukritisk indbildningskraft, hvormed en person kan påvirke sit eget bevidsthedsliv.

[1] ”Morgenavisen Jyllands-posten” d. 5. januar 1997, artiklen ”Teologi og psykologi”
[2] ”Morgenavisen Jyllands-posten” d. 5. januar 1997, artiklen ”Teologi og psykologi”
[3] ”Morgenavisen Jyllands-posten” d. 5. januar 1997, artiklen ”Teologi og psykologi”
[4] ”Morgenavisen Jyllands-posten” d. 5. januar 1997, artiklen ”Teologi og psykologi”
[5] ”Morgenavisen Jyllands-posten” d. 5. januar 1997, artiklen ”Teologi og psykologi”
[6] ”Morgenavisen Jyllands-posten” d. 5. januar 1997, artiklen ”Teologi og psykologi”
[7] ”Morgenavisen Jyllands-posten” d. 5. januar 1997, artiklen ”Teologi og psykologi”
[8] ”Morgenavisen Jyllands-posten” d. 5. januar 1997, artiklen ”Teologi og psykologi”
[9] ”Morgenavisen Jyllands-posten” d. 5. januar 1997, artiklen ”Teologi og psykologi”
[10] Lee Strobel: ”The Case for Christ”, Conclusion: The verdict of history, afsnittet ”Implications of the evidence”
[11] ”Morgenavisen Jyllands-posten” d. 5. januar 1997, artiklen ”Teologi og psykologi”
[12] ”Morgenavisen Jyllands-posten” d. 5. januar 1997, artiklen ”Teologi og psykologi”


-----------------------------------------------------------------------
Kilder:

Colin Patterson: ”Evolution”

Lee Strobel: ”The Case for Christ”

”Morgenavisen Jyllands-posten” d. 5. januar 1997, artiklen ”Teologi og psykologi”

”Den Store Danske Encyklopædi”

”Gads lille leksikon”

Lademanns Multimedia Leksikon 2001